Follow

LÆR AT HÆKLE
DEL 1

Forstå samt lær at lave maskerne.
Har du problemer med at komme videre på grund af en maske, så kan du finde hjælpen her.


Der er mange forskellige masker som give forskellige mønstre.
Her har du en oversigt over de masker der bruges.
Hvis du vil have billedeguide af mønstre så klik her.


Der er billedeguide til dem alle sammen, klik blot på linket under den ønskede maske.

Ellers står en kort forklaring herunder. 😙

Rigtig god fornøjelse og rigtig god arbejdslyst.


Luftmaske (Lm)
Chain (Ch)
Stitch (St)


Når man hækler frem og tilbage starter man med luftmasker. 
Dette kaldes en luftmaskerække.

Først lav en løkke. Slå garnet om nålen og træk igennem løkken. Gentag og lav det ønskede antal luftmasker. Når du tæller masker, tælles den maske/løkke på nålen ikke med i det ønskede antal.
Tryk her for billedguide for luftmaske samt for at lave en løkke.



Fastmaske (Fm)
Double Crochet (DC)
Single Crochet (SC)

Fastmaske er den grundlæggende maske. 
Den laves både i luftmasker, men også i magisk ring når der hækles rundt. 

Den laves ved at stikke nålen ned i masken og trække garnet ud gennem masken, 

så der er to løkker på nålen. Træk derefter garnet igennem begge løkker på nålen for at færdiggøre masken.
Tryk her for billedguide for fastmaske.



Kædemaske (Km)
Slip stitch (Sl st)
Slip stitch (Sl st)


Kædemasker bruges til at "lukke" en maske eller afslutte en række. Bruges også hvis man skal slutte en luftmaskerække sammen til en ring.

Du stikker nålen i den maske du skal lave en kædemaske i og trækker garnet ud igennem masken (ligesom fm). Den yderste løkke på nålen (den du lige har lavet) trækkes gennem den bagerste løkke på nålen.
Tryk her for billedguide for kædemaske.





Halvstangmaske (Hstgm)
Half treble (Htr)
Half double crochet (Hdc)


Bruges for at lave et pænt mønster, tit bruges den når der skal laves Rib.

Du slår garnet rundt om nålen og stikker nålen ned i den maske du skal hækle i, slå om nålen igen og træk garnet ud gennem masken. Du har tre løkker på nålen nu. Slå garnet rundt om nålen en sidste gang og træk gennem alle tre løkker.

Tryk her for billedguide for halvstangmaske.



Stangmaske (Stgm)

Treble (Tr)
Double crochet (Dc)

Den laves på samme måde som ved en halvstangmaske. 

Slå garnet om nålen og stik i den maske du skal hækle i. Slå om nålen igen og træk garnet ud gennem masken. Du har tre løkker på nålen nu. Slå igen rundt om nålen og træk ud gennem de to FØRSTE løkker på nålen så du har 2 løkker. Slå om nålen en sidste gang og træk derefter ud gennem de sidste løkker.
Tryk her for billedguide for stangmaske.



Dobbelt stangmaske (Db-stgm)

Double treble (Dtr)
Treble (tr)

Hækles på samme måde som stangmaske.

Slå garnet rundt om nålen TO gange og stik derefter nålen ned i masken. Slå igen garn om nålen og træk ud gennem masken. 
Du har nu fire løkker på nålen. Slå garnet om nålen og træk ud gennem de 2 første løkker (3 løkker på nålen), Slå igen rundt om nålen og træk ud gennem to løkker (2 løkker på nålen) og gentag en sidste gang.
Tryk her for billedguide for dobbelt stangmaske.


Bobblemaske (Bm)
Boble
Boble

Grundlæggende laver du 4 "ufærdige" stangmasker og afslutter som en. 

Slå garnet om nålen og stik i den maske du skal hækle i. Slå om nålen igen og træk garnet ud gennem masken. Du har tre løkker på nålen nu. Slå igen rundt om nålen og træk ud gennem de to FØRSTE løkker på nålen så du har 2 løkker. Nu slår du garnet om nålen igen og stikker ned i den samme maske, slår garnet om nålen og trækker ud gennem masken (4 Løkker på nålen) Slå garnet rundt om nålen og træk ud gennem 2 første masker på nålen (3 løkker på nålen).
Gentag processen yderligere to gange så du har 5 løkker på nålen, slå garnet om nålen og træk gennem alle løkker på nålen.
Tryk her for billedguide for bobbelmaske.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Hej.
Kunne du lide mit indlæg?
Smid endelig en kommentar :-)