Follow

Designet af
Lene Vilstrup Nielsen
Hækle etui


Så har jeg freestylet lidt igen og hæklet mig et etui hvor der er plads til det hele ! 😊
Jeg er meget veltilfreds med resultatet.



Du må gerne dele opskriften med andre, men du bedes venligst ikke at lægge den på
hverken hjemmesider, blogs eller offentlige medier generelt.
Dette håber jeg selvfølgelig respekteres, vil du have opskriften på din egen side så link
i stedet til min side. På forhånd tak😃


Det eneste must for mig med dette etui var i bund og grund at der ganske enkelt skulle være plads til alt det mest vigtige.
Det vil sige for mig, nålene (her 13 stk.), målebånd, synåle (5 str.), knappenåle, saks, omgangstælller og selvfølgelig maskemarkører. Så skulle det være pænt, kunne lukkes og passe til mig. Det her blev mit resultat, og opskriften får du her!
😃

Det færdige resultat af etuiet måler ca. 35 cm i udslået tilstand. Det er hæklet i bomuld 8/4 på nål str. 3. Det har taget meget tid, og skal allerede nu advare, der er meget monteringsarbejde og der er meget der skal syes!
😃

Det skal du bruge:
Hækle nål str. 3
Synål
Garn 8/4 ønsket farver. Ca. 1 nøgle primær farve og rest til kant.
1 trykknap
1 knap
Elastik
Målebånd
Sort sytråd
Fm = Fastmaske
Lm = Luftmaske
Hstgm = Halvstangmaske
Bm = Bagerste maskeled

Bund
Er hæklet i stjernemønster. En detaljeret billedeguide fås her.
Bunden består rækker med 33 stjerne.


1. rk. Slå 71 lm op.
2. rk. Saml 5 masker op, start i 2. m fra nål. Træk garn gennem de 6 løkker.
(1. stjerne). Lav en lm. Lav en lm mere nu i det hul du har fra sidste lm, saml 1 maske op i samlingen af den første stjerne, saml 1 maske op i den sidste lm fra første stjerne (4 løkker), saml 1 maske op i hver af de næste 2 lm = 6 løkker, træk garnet gennem. (2. stjerne) forsæt sådan rækken ud. = 33 stjerner
3. rk.
2lm, 2 hstgm i hver ”stjernehul” rækken ud. Slut med 1 hstgm i sidste lm. Vend med 3 lm.
4. rk. Saml 2 masker op, start i 2. lm fra nål, så du samler op i 2. og 3. lm. Saml op i de næste 3 masker i rækken, gør derefter som fremgangsmåden i 1. stjernerække.

Forsæt således indtil arbejdet måler 35 cm. Jeg har 63 rækker. Sluttet af med en hstgm række.
Bunden har jeg først hæklet kant på som det sidste, efter alt monteringen. Dette for at være sikker på at der var plads til alt det ønskede. Men når ønsket størrelse er nået så hæft.
Kant har jeg hæklet som en fastmaske kant.


Nåle bund (4 stk)


1. rk.
Slå 26 lm op.
2-4 rk. Start i 2. fra nål, lav hstgm rækken ud. Vend med 2 lm.

Hæft og efterlad lang snor til montering

Holder til nål/markører.
1. rk.
Slå 41 lm op.
2. rk. Start i 2. fra nål. Lav hstgm rækken ud.
3. rk. Hstgm i bm, rækken ud.
Hæft og efterlad lang snor til monteringen.

Bånd
1. rk.
Slå 7 lm op
2. rk. *Hstgm* start 1 2. fra nål. Vend med 2 lm.
3- 26 rk. *Hstgm*. Vend med 2 lm.
27. rk. 2 hstgm, 3 lm, hstgm. Vend med 2 lm.
28. rk. 2 hstgm, 3 hstgm i lmb, hstgm. Hæft.










Hækl en fm kant i ønsket farve. Sy en knap i 2 rækken.


Elastikkerne har jeg klippet så de passede til størrelse på de ting jeg ønskede fastholdt.
Saks, målebånd, knappenåle og omgangstæller. Mål af til tingene.
Hvis du, som jeg, ønsker nålene hold med elastik med rum til hver nål, skal du bruge 2 stykker i 20 cm. Jeg har altså i sidste ende 2 stykker til nåle og 4 stykker til ting.

Montering
Sy først bundene til nåle fast. Jeg har startet i 2 række på bunden, og så frem så der er 8 stjernerækker i mellem den ene og anden ende. Spring 1 stjernerække over og monter en bund mere på samme måde.
På modsatte side gøres det samme, så bundene sidder parallelt overfor hinanden.

Derefter tager du det første elastikbånd på 20 cm. Sy enden fast med samme farve garn.
Først syer du 3 sting over elastikken, dernæst syer du ind så du dækker elastikken i enden.

Dernæst, målt af efter dine nåle, syer du elastikken fast med sytråd så du får et hul/rum til hver nål.
For bedste resultat så sy siderne mellem hvert hul sammen.




Derefter sæt alle nålene på plads og sy nålebundene fast så der kommer en lomme til hver nål.
Jeg har gjort sådan at der er 3 masker henover hver nål, og så 6 masker mellem hver nål.
>Dermed syet 2 maskerækker fast hele vejen op.



Sy derefter alle elastikstykkerne fast hvor du ønsker tingene. Og til sidst kan du sy holderen til nåle og maskemarkører fast.

Den har jeg syet fast så nålene kunne stikkes ind i den uden at skulle sætte fast i selve etuiet. 

Mit blev som på billedet.
Det sidste du mangler er nu at sy båndet fast på midterstykket af etuiet samt trykknappen.
Den har jeg syet i midten i enden ved nålene, samt den anden ende på bagsiden af stykket med saks mm. Sådan at når du lukker etuiet lukker du saks over midterstykket og ydrestykket udover.


Så har du et luksus etui! 
💓

Håber du kan lide opskrift. 

Opskriften har jeg selv kreeret, så hvis du smider billeder op så del lige med et link til min side. Ellers vil jeg bare sige rigtig god arbejdslyst! 👏💓

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Hej.
Kunne du lide mit indlæg?
Smid endelig en kommentar :-)