Follow
Lyskuglerne blev simpelthen fra den ene dag til den anden, super populære. Kunne jo ganske enkelt ikke selv stå for fristelsen, så måtte prøve at kreere min egen udgave. 😚
Jeg hæklede den på 15 cm , og så ønskede jeg bare lidt den havde en makker som var lidt mindre, dog i samme stil.
Der kom denne opskrift til!
😍

Designet af
Lene Vilstrup Nielsen



Denne lyskugle måler 9cm, og er helt perfekt at have til at stå sammen med den på 15cm. Her hjemme har jeg taget den samme lyskæde, 20 led lys på batteri, og trukket gennem begge lyskugler. Synes det giver et rigtig fint resultat! 😍


Du må gerne dele opskriften med andre, men du bedes venligst ikke at lægge den på hverken hjemmesider, blogs eller offentlige medier generelt.
Dette håber jeg selvfølgelig respekteres, vil du have opskriften på din egen side så link i stedet til min side. På forhånd tak 
😃

Opskriften er skrevet som PDF også, og kan hentes her.



Det skal du bruge:
Nål str. 1,5
Bomuld 8/4 i ønsket farve
Ballon (rund)
Trælim
Lm = Luftmaske
Fm = fastmaske
Km = kædemaske
Hstgm = halvstangmaske
Stgm = stangmaske
Lmb = Luftmaskebue

Start med 10 lm. Lav en km i første for at lave en ring

1. omg. 2lm, 15hstgm i ringen, km i 2. lm.

2. omg. *fm, 7lm, spring 1 maske over, fm* runden ud. Slut med km i først fm. (8 lmb)

3. omg. 3km i første 3lm, fm, 4lm, 3stgm i samme m, 2lm, *4stgm i samme m øverst i lmb, 2lm* runden ud. Slut med km.

4. omg. 4lm, 3stgm sammen, 8lm, *4stgm sammen, 8lm* runden ud. Slut med km i 4.lm.

5. omg. 6lm, stgm i samme m, 4lm, (stgm, 4lm, stgm) i lmb, 2lm, *stgm i stgm-samling, 3lm, stgm i samme stgm-samling, 4lm, (stgm, 4lm, stgm) i lmb, 2lm* runden ud. Slut med km i 3.lm
6. omg. fm i 2.lm, 7lm, stgm i samme m, 5lm, 2stgm sammen i 2.lmb, 5lm, *(stgm, 3lm, stgm) i 2.lm af lmb, 5lm, 2stgm sammen i 2.lmb, 5lm* runden ud. Slut med km i 4.lm. 


7. omg. 4lm, 5stgm i lmb, 5lm, hstgm i stgm, 5lm, *6stgm i lmb, 5lm, hstgm i stgm, 5lm* runden ud.
Slut med km i 4.lm.
 


8. omg. 
7lm, stgm 6. stgm, 2lm, stgm i lmb, lm, stgm i lmb, 2lm, spring m over, *stgm, 4lm, stgm i 6.stgm, 2lm, stgm i lmb, lm, stgm i næste lmb, 2lm, spring m over*, runden ud.
Slut med km i 3. lm.



9. omg. 
*(fm, 4lm, fm) i lmb, 2lm, fm i næste lmb, 3lm, fm mellem stgm, 3lm, fm i næste lmb, 2lm*, runden ud.
Slut med km i fm.







Bryd ikke garnet på nr. to du laver.



Montering:


Stykkerne lægges overfor hinanden så de er identiske, altså ens lmb’er overfor hinanden. Hækles ret mod ret. Kan også hækles vrang mod vrang, men synes ret mod ret giver det pæneste resultat. Hækl fm i første lmb på stk. 1, 1lm, fm i samme lmb på stk. 2. Fortsæt hele vejen rundt, efterlad et hul til at vende kuglen med.
Vend kuglen og luk hullet på samme måde. Fm, lm, fm.


Når kuglen er monteret så skal den afstives, og det kan du her se hvordan du gør.

Videoguiden skulle gerne være med til lige at hjælpe dig på vej 😃




Så er der ikke mere at sige end giv den gas!
Rigtig god fornøjelse, lad mig endelig høre om du kunne lide opskriften, du kan smide en kommentar! 
😄💓
Har du spørgsmål er du også velkommen, jeg hjælper gerne! 😗

2 kommentarer:

  1. Hvad bruger du til at stive den af med, og få den så flot rund?

    SvarSlet
  2. Hej Gitte.

    Jeg bruger trælim blanding, du kan få en nøje forklaring her https://vilstrupsunivers.blogspot.dk/p/blog-page.html formen får jeg ved at puste kuglen op med en ballon. De hænger så til tørre i 2-3 døgn afhængig af fugtigheden i lokalet :-)

    SvarSlet

Hej.
Kunne du lide mit indlæg?
Smid endelig en kommentar :-)