Follow

torsdag den 23. februar 2017

Montering, montering og montering

Skiferie var fantastisk! 😍

Men det er nu også dejligt at komme hjem igen. Ude godt, men hjemme er nu bedst. Så finder man også ud af ting, som man normalt tager for givet, hvor dejligt det bare er.
Må nok erkende, meget modvilligt, at det skiferie der det er lige mig!  
😄



Havde ellers forsvoret at det ikke var noget jeg kunne falde for, og at det egentlig var mærkeligt at betale så mange penge og så ikke engang kunne sole sine blege stænger. Men må tage mine ord i mig, for det var virkelig fantastisk! 😄😄

Men som sagt, så er det dejligt at komme hjem igen. Man har fået clearet sit hoved, hvilket virkelig var på tide og ved at være behov for. Vendt hjem med ny energi til studiet. 👏
Jeg har valgt, her efter ferien, at fokusere på ét hækleprojekt. Det etui jeg arbejdede på, imens jeg var på skiferie. Har faktisk hæklet alle delene til selve etuiet færdigt, så nu er der bare en masse monteringsarbejde!  



Men jeg tror det bliver godt. Husker løbende at skrive opskriften ned så jeg kan dele den med jer alle ligeså snart den er helt færdig.
Har faktisk et lyserødt etui, der kan jeg bare kun have nålene i. Vil godt have et etui hvor der er plads til de mest væsentlige ting som saks, nålebånd mm. Så det er målet!
Tror selv det bliver et rigtig luksus etui
😃😍👏




Så er det jo også bare virkelig federe at det er ens eget design. Et man selv har lavet. 
Men gud hvor jeg bare HADER monteringsarbejde. De sidste mange timers kreativitet har gået på det, men hvis resultatet kan leve op til det jeg har i tankerne, så er det alle de trælse timer værd! 😍

Ellers så glæder jeg mig bare til at kunne påbegynde en masse andre projekter der indebærer en Hæklenål og ikke en synål 😅 
Normalvis så har jeg egentlig en masse tanker om hvad der skal laves, men den her gang er jeg lidt på bar bund så det bliver spændende hvad jeg finder på. Hæklenålen skal i hvert fald snart på arbejde 😍

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Hej.
Kunne du lide mit indlæg?
Smid endelig en kommentar :-)