Follow

onsdag den 15. marts 2017

Farveskift og flotte afslutninger



Hvilken herlig onsdag!


Nu har jeg lavet rigtig mange billedguides til brug under mine "lær at hækle" dele. 
Det er rigtig dejligt at få lavet noget på bloggen løbende og se fremskridt.
Og dejligt at få beskeder fra læsere, så man kan se det faktisk bliver brugt og folk kommer tilbage igen ! 😃👏
Jeg har nu fået lavet de sidste guides, som jeg lige kan komme på er relevante.

Hvordan du laver et flot farveskift på et arbejde kan du finde billedguides på her.

Farveskift bruger man ved rigtig mange produkter. Både tæpper, tøj og bamser. Jeg bruger personligt den samme fremgangsmåde hver gang jeg hækler et farveskift. Dels fordi det bare er blevet en helt naturlig måde at skifte farve, men også fordi jeg synes det giver et helt i orden resultat. 😃


Selvfølgelig så kan overgangen sagtens laves pænere, men hvis det ikke er et projekt hvor det er væsentligt, så bruger jeg den måde. Ellers så er der på siden 'guide for farveskift', også en video på en helt fantastisk måde, hvorpå din overgang næsten ikke ses! 😲

Jeg føler langt om længe, at jeg har fået tag om den store lektiebyrde det har hængt over mig. For første gang nogensinde i denne skole tid, har jeg på en onsdag kunnet sige at jeg er forberedt til og med mandag næste uge! 😄😅

Det er ganske ubehageligt ikke at føle man kan følge med, så idag har simpelthen været en hel befrielse. Lige læse en lille smule, og så ellers bare tage fat hvor der mangler.
Det vil sige få orden på hjemmet igen, så lige lave de sider her på bloggen, som jeg nu har haft i tankerne de sidste par dage. 

Så gjorde det jo kun det hele bedre at solen skinnede hele dagen og man lige kunne nå en smuttur ned til vores nærtliggende havn.
Så er det ved at være forår! 😍


Jeg fik også lavet min beskrivelse af hvordan du lukker en kugle pænt i toppen. 👏
Da jeg hæklede kugleuroen, fandt jeg hurtigt ud af hvor nødvendigt det var med en rigtig flot afslutning. Når du hækler kugler og indtager til sidst, så ender du altid med et lille hul i toppen. 

Det hul vil man så vidt muligt gerne have lukket på en pæn måde, og det kan du guides igennem her.
Det er en relativ simpel fremgangsmåde, men tit og ofte så er det bare de små ting der gør forskellen. 😙


Så fik jeg også idag afsluttet et sæt lyskugler, som min kære mor havde efterspurgt i utrolig god tid. 😅
Ganske enkelt en så produktiv onsdag.
Det er min egen opskrift på henholdsvis lyskugle på 9 cm og lyskugle på 15 cm begge to er mit eget design.

Det var egentlig spøjst nok at lave sådan et par igen. De var helt vild oppe for et par måneder siden. Det går lige så hurtigt med hækle ting som med alt mulig andet. Den ene måneder bliver en enkelt ting hypet op på medierne, og lige pludselig så forsvinder det igen.

Det er godt nok med at hænge i for at følge med hvor man gerne vil 😆💓


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Hej.
Kunne du lide mit indlæg?
Smid endelig en kommentar :-)