Flere gange har jeg set folk spørge om hvad der er ret og vrang når man hækler.
Selv er det først indenfor det sidste halve års tid at jeg er blevet bekendt med at man kan hækle på en ret eller vrangside.
Jeg er jo selvlært hækler, så jeg har tidligere bare hæklet uden helt at vide at der var to måder. 😏 Dog har jeg været klar over at der var vrang og ret side, og har altid vendt mit arbejde for at få ret siden ud.
Det har tidligere også givet mig det pæneste resultat, men med lidt øvelse har jeg ændret den vane så det giver ligeså pænt et resultat ved at hækle på retsiden.
Dette har jeg gjort da det viste sig at mange havde problemer med at "forstå" hvad jeg gjorde,
hvis jeg hæklede på vrangsiden. Så al den øvelse er udelukkende til fordel for alle mine følgere! 😄😄
Jeg ser stadig gang på gang hæklere der mildest talt ytre sin vrede over en enkelt specifik
teknik i hæklingen. Den vrede har jeg tidligere forsøgt at komme til livs med billede guides,
og nu er den så her i Hækleskolen. Nu håber jeg det er muligt for alle 'ulykkelige' hækler at lære denne teknik. 😄 Det er selvfølgelig den Magiske ring jeg snakker om!
Det er video nr. 3, og jeg føler mig langt mere sikker på hele det her projekt.
Alt jeres pæne feedback giver virkelig meget mere lyst til at fortsætte.
Som sagt så er det helt basic, så her får i Hækleskolen med luftmaske og fastmaske.
Må indrømme det virkelig glædede mig meget at den første video bragte så meget positiv respons. 😍 Det har for alvor givet mig blod på tanden, for kan se det er virkelig her at hjælp til at hækle kan gives!
I må dog bære over med at jeg har en rigtig dårlig vane!
Som mange andre med min diagnose, så piller jeg i mine fingre. 👎 så derfor er de desværre ikke så feminine som man kunne ønske sig, men jeg forsøger at lade være! Men ellers er der ikke så meget andet at sige end, rigtig god hæklelyst! Videoen er også at finde under siden Hækleskole💓
Så har startskuddet lydt! Første video er i hus! 😍
Ja nu er den aller første video færdig og klar.
Jeg er meget meget spændt. Det er måske tåbeligt, men jeg er faktisk helt nervøs! Det er en smule angst provokerende på en måde. 🙈
En ting er når man kan gemme sig bag en skærm og en masse bogstaver, men nu skal mine stemme lige pludselig på, og så bliver det faktisk straks en helt anden sag. Men her har i den aller første video! Videoen er en lille intro til hækling og jeg håber den kan få jer startet op! 😍
Jeg er sikker på og håber på, at i alle sammen vil tage rigtig godt i mod videoerne, og håber meget på at det kan hjælpe nogen med for alvor at komme igang med hæklingen. 👏😘 Alle videoerne vil blive lagt ind på siden Hækleskole, så det hele er samlet. Næste video er allerede lige på trapperne, så følg med! Rigtig god fornøjelse 😊
Så er det ferie! En vanvittig lang ferie! 🌞 Min opgave blev færdig og afleveret til tiden, så nu det kun en tilbagemelding man venter på. 🙈
Er ret sikker på jeg har ferie, det vil sige hvis jeg dumper, så skal jeg til re-exam, men det hverken tror eller håber jeg på! Dog må jeg sige at 12 ugers sommerferie, det er altså godt lige til den gode side når man kommer fra, at have 3 ugers sommerferie, men det bliver spændende. Jeg har jo planer, som jeg tidligere annoncerede, så vil jeg lave en hækleskole her hen over sommeren. En hækleskole i samarbejde med Hobbygarn.dk. 😍
Jeg er så småt begyndt og i den anledning kommer der her lige en lille teaser. Har fået lavet, hvad jeg selv synes, er en helt hyggelig intro! 💓 Jeg er gået igang med at optage, men har bare ventet på at få min mikrofon hjem.
Alle synes selv de lyder træls på optagelser, men skal godt nok lige vende mig til at høre mig selv,
synes jeg lyder som en lille mand. 😂
Men i hvert fald kan jeg glæde med, at videoerne er på vej og jeg håber virkelig at de kan bruges,
så mange derude får mulighed for at opleve glæden ved håndarbejde og kreativitet! 😊
Projekter undervejs er det simpelthen de store længere projekter. Blandt andet stadig min mors jakke,
som jeg ved hun venter spændt på at få.
Så for at få lidt afveksling er jeg begyndt på det dejlige mayflower garn jeg fik hjem for nogle uger siden. Kan ses her, super smukt garn! 😍
Lige nu kører de tilbud på det, så det måske et besøg værd.
Det lidt anderledes at arbejde med, men når man vender sig til det, så går det frem af.
Laver Mayflowers eget sjal ud af det, og tror virkelig det bliver kanon flot med de farveskift!
Har dog fået en lille efterspørgsel på en gave til en 7 årig pige som bare elsker prinsesser, disney frost og hello kitty. Så det har jeg de næste 18 dage til at komme på noget kreativt der, da man lige tog en måned fejl på fødselsdagen, men det også en spændende udfordring. 😃
Følg endelig med og spred endelig budskabet om hækleskolen.
Skal gøre mit ypperste for at alle kan følge med, og husker alt hvad jeg har fået af vide fra tidligereoptagelser, så skulle være til at både se og forstå! 😊💓